Det er pudsigt det med tiden .. Da man var barn gik tiden utrolig langsomt. Det kommer nemt til, at lyde negativt, men sådan er det ikke ment.

Når jeg tænker tilbage på barndommen, og hvordan tiden gik langsomt, så tænker jeg, at man oplevede årstidernes skiften mens det skete. Når man skulle sove 4 gange før der skete noget man glædede sig til, så var det indimellem svært at forestille sig hvor lang tid der så egentlig var til. Da man var 8 år, var det næsten umuligt at forestille sig hvordan livet ville være når man rundede de 12.

Men som voksen, går tiden enormt hurtigt synes jeg. Og selvom visse dage eller perioder også kan føles lange, og selvom jeg også lægger mærke til de første forårstegn, så føles det alligevel som om tiden går ufattelig hurtigt. Året går hurtigt, månederne, ugerne, dagene, selv timer og minutter. Og nogle gange kommer det lidt bag på mig, når én årstid erstattes af en anden. At jeg er tættere på de 30 end de 20 år, og at bloggen igen har stået stille så længe.