Torsdagstanker #3

I dag er et én uge og én dag siden vi måtte sige farvel, til min allerbedste lille pelsede gamle ven. Min kat Hanibal som lige var fyldt 15,5 år, var desværre blevet så gammel og træt at hans krop ikke kunne holde til mere. Hans nyere var holdt op med at virke, han trak vejret besværet og i stød og det eneste han ville var at sove. At blive nusset stod ikke længere øverst på listen, og det lignede ham slet ikke.

Så vi blev nød til at sige farvel til det lille pus. Han var verdens bedste og mest kærlige lille missekat, og jeg savner ham stadig helt vildt meget. Jeg kan nærmest ikke huske hvordan livet var før vi fik ham.

Min far og jeg hentede ham på Inges Kattehjem, en decemberdag da jeg var 10 år gammel. Og det endte med at være min far og jeg som var med på hans sidste tur til dyrlægen. På den måde sluttedes ringen så fint. Det føltes så rigtigt, at det var os som var ved hans side i hans sidste minutter.

Alligevel har det sidste dyrlægebesøg hjemsøgt mig i dagene efter. Det kørte på repeat indeni i mit hoved, blot uden lyd. At se hans store øjne som kiggede på mig i venteværelset, imens han var i min fars arme. At skulle tage den ultimative beslutning. Og hvordan vi beroligende nussede og snakkede til ham, imens vi græd. Da han tog de sidste vejrtrækninger, indtil hovedet som det sidste gav slip og langsom faldt let til siden.

Jeg havde ikke forestillet mig at det ville være så svært at sige farvel til et kæledyr, men omvendt, hvem ville ikke føle smerte over at miste en ven gennem 15 år? Mand som mis.

En ny frihed

Min kæreste sagde forleden, at man skal huske at ‘Livet er en leg’. Det har jeg hørt før, men for første gang mærker jeg, at det føles sandt. Jeg har i mange år glemt at ‘lege’ mig gennem livet. Jeg har taget det hele så seriøst, og været bange for at begå fejl, eller bange for at være dårlig til noget. Det har afholdt mig fra at gøre ting som jeg i princippet har haft lyst til at prøve, men som jeg alligevel ikke har turdet springe ud i, i frygt for at være dårlig, eller se dum ud.

Jeg gennemgik i forrige uge de kladde-indlæg som ligger her på bloggen og kunne se, at jeg tilbage i 2015 har været i gang med at skrive et blogindlæg som dog aldrig er blevet udgivet, omhandlende fun facts om mig, hvor den nederste er at jeg drømte om at kunne danse Lindy Hop, selvom jeg slet ikke danser og ikke bryder om at danse.

Men for halvanden uge siden, gjorde jeg det! Jeg tog til en prøvetime i Lindy Hop, af egen fri vilje. Det var bestemt ikke nemt at gå ind af døren til prøvetimen, og jeg skulle virkelig tage en ( læs flere ) dyb indåndinger. Men jeg gjorde det!
Det var svært, helt sikkert ikke særlig kønt, men sjovt, og jeg var heldigvis ikke den eneste nybegynder. Læg så oveni at der var nogle studerende som kom og filmede os danse, som interviewede mig, formentlig fordi jeg var i 1930’er kjole og læbestift.

Jeg forestiller mig, at de og deres medstuderende får eller har fået sig et rigtig godt grin, og det er bare så fint! Jeg er virkelig ikke det mindste pinlig berørt over det og det føles så godt, at have det sådan.

Og jeg har allerede flere ting i kalenderen, som jeg normalvis ikke ville få gjort, fordi frygten for ikke at kunne bunde, førhen har været større end chancen for succes. Det føles simpelthen så befriende, at kunne give slip på gamle bekymringer og overbevisninger og i stedet kunne springe ud i nye spændene ting!

Billedet er taget kort efter min debut på et dansegulv.

Torsdagstanker #2

Det er pudsigt det med tiden .. Da man var barn gik tiden utrolig langsomt. Det kommer nemt til, at lyde negativt, men sådan er det ikke ment.

Når jeg tænker tilbage på barndommen, og hvordan tiden gik langsomt, så tænker jeg, at man oplevede årstidernes skiften mens det skete. Når man skulle sove 4 gange før der skete noget man glædede sig til, så var det indimellem svært at forestille sig hvor lang tid der så egentlig var til. Da man var 8 år, var det næsten umuligt at forestille sig hvordan livet ville være når man rundede de 12.

Men som voksen, går tiden enormt hurtigt synes jeg. Og selvom visse dage eller perioder også kan føles lange, og selvom jeg også lægger mærke til de første forårstegn, så føles det alligevel som om tiden går ufattelig hurtigt. Året går hurtigt, månederne, ugerne, dagene, selv timer og minutter. Og nogle gange kommer det lidt bag på mig, når én årstid erstattes af en anden. At jeg er tættere på de 30 end de 20 år, og at bloggen igen har stået stille så længe.

Torsdagstanker

29213974_10215318752344122_6509208063063359488_n

 

I dag sidder jeg i sofaen i mit lille sommerhus, med tæppe over benene, her er koldt, for der er pålandsvind.
Her er stille i det lille hus, min kæreste sover i soveværelset, og sommerhuskatten putter ved min side. Det er kun lyden af ovnen der er ved at varme en croissant, som bryder med lydene udefra.

Min vandkantsudsigt er i forandring, det blæser ret meget i dag og både himmel og hav optræder i grå nuancer. Vandoverfladen har været frossen i et par uger, så meget at vi heller ikke i kikkerten kunne se livligt vand. Nu er isen for alvor ved at smelte, og på sin vej væk vælter den stolper til både og broer.

Selvom sommerhuset ikke ligger ud til det åbne hav, men i stedet ud til fjorden, så kan livet ved vandet alligevel godt være lidt barskt en gang i mellem. Det er fascinerende, og indimellem lidt angstprovokerende.

Sidste torsdag ved denne tid, var jeg ved at gøre mig klar til, at komme på arbejde. Den sidste aften som påklæder på forestillingen ‘Forbrændt’, som spillede i teatersalen på Odeon. Det var mærkeligt, at det var sidste aften, at ting som sad på rygraden skulle udføres for sidste gang.

Det var mit første rigtige job som påklæder, og det var et godt job. Det er det job jeg har været allermest glad for indtil nu. Jeg følte at jeg hørte til, jeg havde en masse søde kollegaer, faciliteterne var gode, og det var fedt at kunne styre en del af sin egen arbejdstid ( den del hvor jeg mødte ind om dagen for, at stryge – og hænge kostumer på plads ).

Det er ærgerligt når et arbejde man har været så glad for slutter, men forhåbentlig giver det plads til noget andet. Foreløbig kan jeg i hvert fald se frem til ferie på Kreta sammen med min kæreste. Og så kommer der også et par afløser-dage på teatret til maj, så jeg skal ikke give helt slip på teatret, det er rart.

 

Før / Efter: Endevæg i soveværelset

 

Jeg har været i gang med bejdsen igen. Endnu en ramme er gjort mørk og hængt op, men denne gang er det også gået ud over nogle “Dots”. Og jeg synes faktisk at de er blevet virkelig fine! – Træets struktur kommer efter min mening meget mere til sin ret nu.

Rammen er fuldstændig samme slags som dem jeg hængte op på badeværelset i sidste uge, det kan du læse om lige her. Denne ramme har også fået bejdse af to omgange, men de her dots har faktisk kun fået bejdse en enkelt gang.

 

IMG_3245

 

Selvom nedenstående billede er FØR billedet, så er det faktisk meget for nylig, at både det lille gamle medicinskab samt dots’ne kom op og hænge. Førhen har der stået en kommode op ad væggen, men den har fået en anden og meget bedre plads i det lille soveværelse, det må I se en anden dag.

IMG_3250

 

Men nu hvor det er mørke dots som hænger her, og der også er kommet et billede på væggen til, så ser det endnu mere hyggeligt og færdigt ud. Jeg drømmer dog stadig om at få enten tapet på væggen, eller få den malet i en lys blå eller turkis farve, men en ting af gangen. Der er allerede mange projekter som står i kø, både store som små.

IMG_3276

English recap: Before / After picture of one of the walls in our bedroom.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Bloggerbar hos Privaten

 

I går var jeg inviteret til fredagsbar i bloggerverdenen. Det var bloggerne Jeanett, Christina & Jeanatte, der inviterede til bloggerbar i Privaten‘s skønne rammer, lige i hjertet af Odense.

Der var afsat 2 timer fra 16.30-18.30 til arrangementet, men da klokken blev 20.00, som var tidspunktet hvor der blev lukket op for udefrakommende, var kun nogle enkelte bloggere taget afsted igen.

18601265_10212677632757783_23286274_n

Det var en vældig hyggeligt bloggerbar, hvor formålet var at få nye bekendtskaber og få sat ansigter på nogle af de mange søde og dygtige bloggere som Odense har. Men også at drikke lækre drinks, smage små delikate tapas varianter af fynske råvarer, og ikke mindst at opleve Privaten’s fine lokaler, hvor loppefund, fine billeder, velour, gamle radioer, fremtrædende farver og hyggelig belysning præger indretningen.

Jeg havde set meget frem til alle elementerne i aftenens arrangement, hyggeligt selskab og gode drinks kan man vidst ikke klage over. Men at se hvad Privaten var for noget, har jeg i den grad også set frem til, faktisk lige siden de åbnede i efteråret 2015.

18579034_10212677632517777_1748933478_n

Af en eller anden ukendt årsag er det bare ikke lykkes mig at komme derind før i går, hvor der var en speciel anledning. I starten var det fordi jeg ikke opfyldte deres aldersgrænse på min. 23 år. Og derefter er det formentlig fordi det ikke er mig der bestemmer rammerne for de få byture om året jeg begiver mig ud på. Det skal der vidst laves om på!

Jeg glæder mig til også at opleve Privaten på sådan en helt alm. sen weekend aften, hvor mørket er faldet på, for at mærke hvordan stemningen er, på sådanne tidspunkter. Jeg får sådan en lyst til at dukke op i blondekjole, pels og høje hæle, og masser af funklende vintage smykker, rammerne hos Privaten er nemlig helt perfekte til det.

18600963_10212677632597779_434703077_n

Lad os så se på de cocktails vi fik smagt .. Den første der blev serveret var Honey & Spice.

Smagen var skøn, dejlig let og uden kraftig alkohol smag. Og så var den bare så fin, virkelig enkel i udtrykket, men smuk med den gule cocktail, det bløde hvide skum og basilikum bladet på toppen.

18596593_10212677633677806_2083107898_o

Den næste i rækken var en Cucumber Delight.

Den var dejlig frisk og let, ligesom den forgående uden nogen særlig smag af alkohol, og så var min favorit af de tre vi smagte.

18600816_10212677633557803_884437633_n

Den tredje og sidste var en Rhubarb Margerita.

Smagen stemte ret godt overens med den gul-orange farve, den smagte mere af appelsin end rabarber, men bestemt også skøn, især hvis man er glad for tequila, som var lidt fremtræden i smagen.

18623026_10212677633037790_2039977294_n

Udover de lækre cocktails vi fik, blev vi også forkælet med tapas. 4 forskellige varianter.

18579205_10212677633757808_1589897563_n

Jeg valgte disse to. Lækre sprøde asparges, og blinis med rejetatar og en lille blomst.

18601539_10212677633317797_1036854138_n

Det var så utrolig hyggeligt at hilse på kendte såvel som ukendte ansigter, få snakket og hygget og oplevet Privaten. Tusind tak for invitationen til de søde initiativtagere, tak til Privaten for et fint arrangement og tak til alle de andre Odense bloggers for hyggeligt samvær.

Gem

DIY : Mørke trærammer / Vintagebilleder

 

Selvom jeg nu har haft min lille sommerbolig i 1 år og 5 dage, så er der stadig en del ting som mangler som  enten mangler at blive gjort, blive købt, eller som mangler at blive fundet gode løsninger på. Det tager tid, men der er allerede sket store ændringer bare i år.

Jeg har længe manglet lidt pynt til væggene, men købte til Retroguld i Odense 4 fine forsider hos Re-art, til at sætte i ramme. 2 af de 4 forsider har jeg slet ikke været i tvivl om hvor skulle hænge i det lille hus, de er nemlig så fine sammen, fordi de indeholder samme farveskala.

I tirsdags var jeg så på jagt efter nogle rammer til dem, og endte i første omgang med at købe nogle fine sorte nogle hos Søstrene Grene. Men vendte tilbage dagen efter, for i stedet at få de samme slags rammer, bare i lyst træ. Jeg kom nemlig i tanke om at man jo kan give det lyse træ noget mørkt bejdse, og derved få nogle rammer i mørkt træ, hvilket lige var det jeg ønskede mig.

Badeværelset er nemlig i sig selv ret kedeligt. Der er sort og hvidt og sølv og gråt. Og jeg har længe savnet at få nogle af de farver og elementer som går igen i resten af huset, ind på badeværelset så der er en bedre sammenhæng, og så det også kommer til at virke lidt mere personligt.

De 3 ting der går igen i min indretning er mørkt træ, farven guld samt forskellige nuancer af blå. Og ved at få disse to billeder op er 2 ud af 3 ting løst. Guld er også på vej, jeg har allerede bestilt noget. Vent og se!

Nu har jeg vidst “snakket” længe nok, så her kommer min lille DIY.

Rammerne er som sagt købt i Søstrene Grene i størrelse A3 til 76,90 kr. stk. ( Findes i mange størrelser )
Bejdsen er købt i IKEA til 49 kr. for 500ml. Denne bejdse er til udendørs brug, til f.eks. havemøbler, men fungerer udmærket til dette formål også.
Da jeg ikke lige var sikker på at jeg havde en pensel ved hånden derhjemme, købte jeg en sådan i Søstrene Grene i str. 8 til 11,90 kr.

18578649_10212660430847746_955237738_n

Jeg valgte at give rammer bejdse to gange. Her ses forskellen mellem et lag bejdse til venstre og to lag til højre. Jeg lod det tørre to timer mellem første og andet lag. Og da jeg gav det andet lag om aftenen fik det lov at tørre hele natten.

18575704_10212660430687742_951256092_o

 

Dernæst var der bare at sætte billederne i rammer.

18555052_10212660430407735_1327459168_n

18555233_10212660430287732_1961515650_n

 

Og til sidst at skrue et par skruer i væggen. Et Voilà! Fine sommerbilleder på badeværelset, tjek!

18600697_10212660429967724_1239855506_n

Retroguld & Hello Vintage!

Søndag d. 7. maj var min mor og jeg et hurtigt smut forbi Dok5000 på Odense Havn, hvor der blev afholdt både Retroguld og Hello Vintage. Sidst det blev afholdt i Odense ( 17.-18. marts ) var vi også afsted, og kom hjem med en hel masse gode sager. Det gjorde vi også denne gang!

Jeg var bl.a. forbi Re-art’s stand, hvor jeg fik købt 4 fine Familie Journal forsider fra 1950 & 1951, som snart skal op og hænge i glas og ramme, og pynte i min lille sommerbolig.

18554856_10212653018982454_1718043608_n

En af de andre køb jeg gjorde mig den søndag, var dette lille fine trekantede bord til at have en potteplante stående på. Jeg er ret vild med mønstret på glaspladen, samt guldkanten.

18600551_10212653019342463_1345699906_n

Min mor snusede rundt i afdelingen med tøj, hvor størstedelen egentlig ikke er det jeg vil kategorisere som vintage, alligevel lykkedes det hende dog at finde nogle rigtig fine ting. Til hende selv fandt hun to vintagehatte, og lidt tøj. Og så gjorde hun dagens kup, 14 kr. kostede den fineste silkeskjorte fra 1930-1940’erne, som hun købte til mig, da den lige var i min størrelse, helt perfekt!

18554495_10212653021622520_1791287331_n

Gem

Ugen der gik ..

 

Ugens bjerg: Var et bjerg af pandekager jeg fik lavet om tirsdagen. Jeg er ret vild med pandekager, det er min kæreste også, alligevel tog det os to dage at få os tygget igennem pandekagebjerget.

18362626_10212569289009257_1633018419_o

 

Ugens Outfit: Var dette gule forårsoutfit på en ellers lidt grå og kedelig dag, vejrmæssigt i hver fald. Heldigvis var weekenden god og varm!

18362517_10212569287849228_1722900795_o

 

Ugens gensyn: Jeg fik smagt årets første danske jordbær (meget tidligt, I know). Men de var flotte røde og smagte fantastisk. Og så var de desværre ret hurtigt væk.

18426148_10212569288689249_125546060_o

 

Ugens solopgang: Natten til søndag kunne jeg overhovedet ikke falde i søvn, så min mor og jeg endte med at mødes, drikke te og se solen stå op.

18406028_10212569283089109_1003156022_o

 

Ugens scoop: Var uden tvivl denne delikate silkeskjorte fra 1930’erne, fundet til “Hello Vintage!” til blot 14 kr. !!

18361795_10212569281489069_717292279_n

English recap: Last week in pictures.

Vintage sengetøj får nyt liv

 

For et par uger eller tre siden, var jeg i Danmission ved siden af Bazar Fyn sammen med min søde mor.

Jeg købte denne lille fine ske til mit saltkar, og så købte jeg også to gamle dynebetræk, i det fineste blå/hvid stribede stof. Ofte har det gamle sengetøj nogle lidt sjove mål i forhold til standarden nu om dage, og i dette tilfælde var dele af det ene dynebetræk også en lille smule gulnet, formentlig af sollys.

18362614_10212539872153854_1306039807_o

Derfor var planen fra start af at det ene dynebetræk skulle forlænges med et stykke fra det gulnede, således at det fik den rette længde til vor dags dyner, og resterne af det andet dynebetræk skulle blive til et hovedpudebetræk, så der var et helt sæt. Og måske jeg kan bruge de sidste rester til noget andet spændene, vi får se!

I går fik jeg syet dynebetrækket færdigt, med en lille blonde mellem de to sammensyede stykker på forsiden af dynebetrækket, hovedpudebetrækket bliver næste step.

18308956_10212539870313808_766043574_n

Blonden er i øvrigt købt i Panduro Hobby, hvis nogle skulle ønske at vide det, til 24 kr. pr. meter. Og de to dynebetræk kostede 25 kr. stykket. Et nyt sæt sengetøj til 74 kr. synes jeg i grunden er ret godt, især når det er i et så fint stof.

Flere billeder kommer når der er et helt sæt.

 

English recap: I’ve bougth two old duvet covers, they both have odd measurement compared to our times standards so my plan is to make one duvet cover and a pillow case.