DIY : Mørke trærammer / Vintagebilleder

 

Selvom jeg nu har haft min lille sommerbolig i 1 år og 5 dage, så er der stadig en del ting som mangler som  enten mangler at blive gjort, blive købt, eller som mangler at blive fundet gode løsninger på. Det tager tid, men der er allerede sket store ændringer bare i år.

Jeg har længe manglet lidt pynt til væggene, men købte til Retroguld i Odense 4 fine forsider hos Re-art, til at sætte i ramme. 2 af de 4 forsider har jeg slet ikke været i tvivl om hvor skulle hænge i det lille hus, de er nemlig så fine sammen, fordi de indeholder samme farveskala.

I tirsdags var jeg så på jagt efter nogle rammer til dem, og endte i første omgang med at købe nogle fine sorte nogle hos Søstrene Grene. Men vendte tilbage dagen efter, for i stedet at få de samme slags rammer, bare i lyst træ. Jeg kom nemlig i tanke om at man jo kan give det lyse træ noget mørkt bejdse, og derved få nogle rammer i mørkt træ, hvilket lige var det jeg ønskede mig.

Badeværelset er nemlig i sig selv ret kedeligt. Der er sort og hvidt og sølv og gråt. Og jeg har længe savnet at få nogle af de farver og elementer som går igen i resten af huset, ind på badeværelset så der er en bedre sammenhæng, og så det også kommer til at virke lidt mere personligt.

De 3 ting der går igen i min indretning er mørkt træ, farven guld samt forskellige nuancer af blå. Og ved at få disse to billeder op er 2 ud af 3 ting løst. Guld er også på vej, jeg har allerede bestilt noget. Vent og se!

Nu har jeg vidst “snakket” længe nok, så her kommer min lille DIY.

Rammerne er som sagt købt i Søstrene Grene i størrelse A3 til 76,90 kr. stk. ( Findes i mange størrelser )
Bejdsen er købt i IKEA til 49 kr. for 500ml. Denne bejdse er til udendørs brug, til f.eks. havemøbler, men fungerer udmærket til dette formål også.
Da jeg ikke lige var sikker på at jeg havde en pensel ved hånden derhjemme, købte jeg en sådan i Søstrene Grene i str. 8 til 11,90 kr.

18578649_10212660430847746_955237738_n

Jeg valgte at give rammer bejdse to gange. Her ses forskellen mellem et lag bejdse til venstre og to lag til højre. Jeg lod det tørre to timer mellem første og andet lag. Og da jeg gav det andet lag om aftenen fik det lov at tørre hele natten.

18575704_10212660430687742_951256092_o

 

Dernæst var der bare at sætte billederne i rammer.

18555052_10212660430407735_1327459168_n

18555233_10212660430287732_1961515650_n

 

Og til sidst at skrue et par skruer i væggen. Et Voilà! Fine sommerbilleder på badeværelset, tjek!

18600697_10212660429967724_1239855506_n

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>